Mød op til generalforsamlingen i Fanafdelingen den 7. september!

Lørdag den 7. september afholdes der generalforsamling i Fanafdelingen. Det er en afgørende begivenhed for alle os, der brænder for Brøndby IF – og for dig der følger Tårn64. Det er her, vi sammen kan påvirke beslutningerne, der former klubbens fremtid og vores fælles oplevelse som fans. Det er her, vi har en stemme. Det er her, du har en stemme!

I Tårn64 tror vi på, at det er vigtigt, at vores stemmer bliver hørt. Det er her, vi sammen har muligheden for at være med til at sikre, at vi står stærkt som en fanpolitisk fraktion og repræsenterer det, vi står for https://www.taarn64.dk/om-t64/. Derfor opfordrer vi dig til at møde op og deltage i generalforsamlingen.

For ganske få år siden var Fanafdelingen markant mindre end i dag, hvor GFH’s ankomst og værdiaftalen fik mange af os op af stolene. Den proces viste, at Fanafdelingen er et væsentligt aspekt i hverdagen som Brøndby-fan. Det er derfor nye tider for Fanafdelingen nu, hvor mere end 2.400 Brøndby-fans er medlemmer. Vi i Tårn64 ønsker at være med til at forme Fanafdelingens fremtid, og derfor stiller vi med tre kandidater til bestyrelsen: Brian Iversen, Martin Flink og Steffen Øksnebjerg. Dem kan du læse mere om her: https://www.taarn64.dk/2024/08/15/kandidaterne-fra-taarn64/.

Vi håber derfor, du vil afsætte et par timer om eftermiddagen lørdag den 7. september og bakke op om de tre kandidater fra Tårn64.

De næste par uger op til generalforsamlingen vil vi løbende informere om vores kandidater og vores mærkesager. Derfor flytter vi også kommunikation ind i en ny Facebook-gruppe, hvor vi bedre kan interagere og debattere. Den finder du her: https://www.facebook.com/groups/taarn64

Praktisk info om generalforsamlingen i Fanafdelingen finder du her.

Din deltagelse er afgørende. Lad os stå sammen og sikre, at Tårn64 har en stærk stemme i Fanafdelingen!

Kategorier: Uncategorized

0 Kommentarer

Skriv et svar

Profilbillede pladsholder

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *